Hola La Familia

En lille hilsen fra Reynosa Mexico. Første uge er gået og desværre ikke uden problemer. Vi venter på reservedele fra Danmark, så produktionslinien er endnu ikke oppe at køre. Det betyder at mit spinkle håb om at komme hjem efter 2 uger er væk.
Fritiden går med at pendle mellem fabrikken i Mexico og hotellet i McAllen Texas, spise og sove.
I weekenden var vi inviteret på rigtig mexicansk bytur med vore mexicanske kolleger. Efter middag og Tequilla på den bedste resaurant i Reynosa gik turen til et lokalt dansested hvor der blev danset mexicansk så det basker. Dansegulvet var på størrelse med en tennisbane. På et tidspunkt udstedte discjockey´en et par kommandoer og pludserlig begyndte alle ca. 150 mexicanere at danse en form for linedance. Det var virkelig en oplevelse at se.
Jeg forsøgte at danse men kønt var det ikke.
Søndag var der tur til stranden ved den Mexicanske Golf. Det var hundekoldt så kun Ole og Nick forsøgte sig vandet. Måske derfor at de idag begge er ramt af forkølelse.
Det blev også tid til lidt shopping og Rebekka kan glæde sig til et Winx Gameboyspil.

PS: Den lækre Ford Mustang GT er ikke min.

Lang tiden siden sidst

Vi er for dårlige til at blogge nyt. Håber vi kan komme igang igen . Vi har netop overstået en god lang juleferie og er så småt gået igang med at indtage det nye år. Malte trives i børnehaven og Rebekka i sin elskede skole. Jeg stortrives på mit job hos Unomedical.
Jeg er igang med de sidste forberedelser til en 2-3 ugers tur til fabrikken i Mexico. Her skal jeg sammen med kolleger fra DK og Mx igang med indkøring og validering af en stor produktionslinie.Projektet, som har været igang siden foråret, er min hidtil største opgave som projektleder. Jeg glæder mig meget, selvom det betyder at jeg skal være væk fra familien. Men sådan er det jo tit, man kan ikke få det hele.
De mange spændende opgaver på mit job har også sat vores projekt, med renovering af vores gamle hus, på "stand by".

Idag har jeg været til "Turbodrengene". Det er far&søn gymnastik. Malte var lidt træt, så han var svær at få igang. På et tidspunkt fakede han en ankelskade. Det hjalp da redskaberne kom frem. Jeg fandt ud af at vi skal til opvisning til foråret.... Shit, det sagde de ikke noget om da vi meldte os til. Sidste gang jeg var deltager i et gymnastikstævne var i 10. klasse på Hellebjerg. I stram lykradragt og halvlangt nakkehår.