Thursday, March 22, 2007

Rejse på godt og ondt

Endelig er jeg fremme på job i Reynosa, Mexico efter over 2 døgns rejse. Hvad der skulle tage 17 timer endte med at tage 50 timer.

Mandag morgen gik starten på endnu en tur til Mexico. Denne gang en kort tur på en uges tid.

Pga. snefald i Newark, hvor vi skulle mellemlande, strandede vi der indtil tirsdag aften hvor vi skulle videre til Houston og derefter til mcallen TX. Da vi endelig efter endnu en forsinket afgang landede i Houston, var dagens sidste afgang til Mcallen netop fløjet, så det blev til endnu en overnatning. Vi fik plads på morgenafgangen onsdag og onsdag omkring middagstid lokal tid var vi på fabrikken.

Eneste lyspunkt var besøget på Manhattan, som vi fik tid til om tirsdagen. Det blev til en 5 timers gåtur rundt mellem skyskraberne og en tur op i Empire State Building.


En tur i verdens største Build a Bear butik blev det også til. Rebekka ville have elsket det.






Monday, March 05, 2007

Gymnastikopvisning i Sorø

Så er det tid til gymnastikopvisningerne i Sorø. I år har vi 2 børn og 1 voksen med.
Rebekka står for det smukke og stilrene, når "pigeholdet 0-3 kl." brillierer med spring og rytmiske øvelser. Malte og far står for det sjove, når de sammen med "turbodrengene" skal kæmpe sig igennem programmet af spring og akrobatik.
Sidstnævnte var på herretur til Haslev i weekenden da vi sammen med 40 andre fædre og sønner havde træningsweekend. Vi ankom lørdag eftermiddag og inden Malte lukkede øjnene i sovesalen, havde han været igang i 4 1/2 time med gymnastik og leg. Fædrerne kæmpede også med forskellige typer spring og der gik efterhånden lidt sport i at kunne udføre de vildeste saltoer. Om aftenen efter sønnerne var faldet i søvn var det nogle trætte fædre der rundede dagen af med øl og hygge.
Dagen efter stod den på fælles morgenmad og et par timers gymnastik. Til sidst sluttede vi af i svømmehallen. Det var et par trætte gutter der vendte hjem den søndag og far var så øm i alle led og muskler som han ikke har været i flere år.
Nu venter generalprøverne på onsdag, lørdag går det løs med opvisningen i Frederiksberghallen og næste lørdag er det Sorøhallen.

Friday, February 09, 2007

Sidste dag i Mexico


Efter 3 uger med 60 timers arbejdsuger og hjemve glæder jeg mig snart til at se Danmark og især min familie igen. I øjeblikket er der 25 gr og sol herovre, så det er nok ikke vejret jeg glæder mig til at komme hjem til.
Den sidste uge har jeg boet i Mexico, så jeg har ikke haft så langt til arbejde. I onsdags var jeg ude med drengene og drikke cervesas, spise rejer og se landskamp, USA-Mexico. Selv om det kun var en venskabskamp var der mere stemning end hvis Danmark spillede en VM-kamp.
Lørdag morgen flyver vi fra McAllen TX og lander i Kastrup Søndag omkring 9.00.
Ser frem til en velfortjent vinterferie med familien.

Thursday, February 01, 2007


Tilykke med fødselsdagen!!!!

1 februar og min kære storebror fylder 40 idag.
Jeg kan desværre ikke være derhjemme og fejre dig, men jeg har købt gaven.
Da jeg er i Mexico hver dag har jeg forhørt mig om hvilke tequilaer der er noget værd.

Så Henrik, du ejer nu en flaske Don Julio Anejo.

Hav en god dag og jeg håber jeg kan få lov at smage en dag.

Bror

Monday, January 29, 2007


Hola La Familia

En lille hilsen fra Reynosa Mexico. Første uge er gået og desværre ikke uden problemer. Vi venter på reservedele fra Danmark, så produktionslinien er endnu ikke oppe at køre. Det betyder at mit spinkle håb om at komme hjem efter 2 uger er væk.
Fritiden går med at pendle mellem fabrikken i Mexico og hotellet i McAllen Texas, spise og sove.
I weekenden var vi inviteret på rigtig mexicansk bytur med vore mexicanske kolleger. Efter middag og Tequilla på den bedste resaurant i Reynosa gik turen til et lokalt dansested hvor der blev danset mexicansk så det basker. Dansegulvet var på størrelse med en tennisbane. På et tidspunkt udstedte discjockey´en et par kommandoer og pludserlig begyndte alle ca. 150 mexicanere at danse en form for linedance. Det var virkelig en oplevelse at se.
Jeg forsøgte at danse men kønt var det ikke.
Søndag var der tur til stranden ved den Mexicanske Golf. Det var hundekoldt så kun Ole og Nick forsøgte sig vandet. Måske derfor at de idag begge er ramt af forkølelse.
Det blev også tid til lidt shopping og Rebekka kan glæde sig til et Winx Gameboyspil.

PS: Den lækre Ford Mustang GT er ikke min.

Wednesday, January 10, 2007

Lang tiden siden sidst

Vi er for dårlige til at blogge nyt. Håber vi kan komme igang igen . Vi har netop overstået en god lang juleferie og er så småt gået igang med at indtage det nye år. Malte trives i børnehaven og Rebekka i sin elskede skole. Jeg stortrives på mit job hos Unomedical.
Jeg er igang med de sidste forberedelser til en 2-3 ugers tur til fabrikken i Mexico. Her skal jeg sammen med kolleger fra DK og Mx igang med indkøring og validering af en stor produktionslinie.Projektet, som har været igang siden foråret, er min hidtil største opgave som projektleder. Jeg glæder mig meget, selvom det betyder at jeg skal være væk fra familien. Men sådan er det jo tit, man kan ikke få det hele.
De mange spændende opgaver på mit job har også sat vores projekt, med renovering af vores gamle hus, på "stand by".

Idag har jeg været til "Turbodrengene". Det er far&søn gymnastik. Malte var lidt træt, så han var svær at få igang. På et tidspunkt fakede han en ankelskade. Det hjalp da redskaberne kom frem. Jeg fandt ud af at vi skal til opvisning til foråret.... Shit, det sagde de ikke noget om da vi meldte os til. Sidste gang jeg var deltager i et gymnastikstævne var i 10. klasse på Hellebjerg. I stram lykradragt og halvlangt nakkehår.

Thursday, April 27, 2006

Far i Schweiz



Hej, lige en lille hilsen fra schweiz.
Efter 10 dage er vi klar til hjemrejse. Det har været temmelig hårdt, men også spændende.
I weekenden var vi i Interlaken, som ligger for foden af Jungfrau(4200m).
Billedet er taget fra mit værelse.







Monday, January 30, 2006

Københavnertur med far

Lørdag d. 28 januar var vi en tur i København. Bare Rebekka og far.

Vi tog toget derind og var heldige at få en god plads.


Efter Rebekka havde handlet ind hos "Build-A-Bear" måtte jeg bestemme.






Jeg valgte Louis Tussauds voksmuseum. Rebekka derimod var lidt tvivlende overfor idéen.
Det gik da heller ikke ret langt tid inden hun gik i panik og måtte hjælpes ud.

"Far! De bevæger sig" og så var det museumsbesøg slut.




Efter en velfortjent Burger på Burger King gik vi over for at se hvad PaladsBiografen havde at byde på.
Desværre kom vi for sent til Findus & Peddersen, så vi så den nye Far til fire.
Den var vi nu ikke så vild med. Lidt kedelig, syntes vi.

Derefter gik det hjem ad.

Wednesday, January 11, 2006

Den afskyelige snemand

Rebekka og Malte assisteret af Farmand fik fremstillet en stor og flot snemand nytårsdag.
Snemanden skulle selvfølgelig foreviges på et foto, men det glemte vi.
Så i går krævede Rebekka aktion, da vores snemand var begyndt at blive mindre og grimmere, som dagene med plusgrader gik.














Resultat:
Rebekka med 1 stk. afskyelig snemand -"skønheden og udyret".

Thursday, November 03, 2005

Vinteren er nær

Kulden og de mørke eftermiddage begynder at presse sig på. Det lægger en naturlig dæmper på byggeaktiviteterne på 1. salen. Vi er ellers gået igang med badeværelset.
Foreløbig er der blevet støbt gulv og den første væg er sat op.

Det tager tid at få styr på lovkravene og finde de rigtige materialer til den rigtige pris.

Udenfor fik vi afsluttet renoveringen af vores 4 kviste, så nu står de i fineste stand med nye vinduer, indækning og maling.

Den gamle terassedør der nær havde kostet mig førligheden blev kasseret og en ny i samme stil blev monteret. Samtidig fik køkkendøren og vinduet på Rebekkas værelse samme tur.

Rebekka har nu rundet de første 10 uger som skoleelev i rigtig god stil. Hun elsker sin skole selvom det er lidt koldt at skulle på cyklen om morgenen.

Malte kører løbet i dagplejen og hjemme er det bilerne og Peter Plys bøgerne der trækker.

Både Malte og Rebekka var så heldige at være på efterårs ferie hos begge sæt bedsteforældre.
Det var virkeligt noget der vakte lykke.

Billedet viser Malte og Far foran en "Trator" i Næstved. Der var vi på strøgtur sidst i efterårsferien.
Dagen efter fandt vi vores kat Lucifer død ude ved Skælskørvej. Rebekka tog det meget tungt og var meget berørt ved begravelsen under rønnebærtræet. Æret være Lucifers minde.

Friday, June 10, 2005

Sommeren er over os

Nu er der kun 10 dage til den store Disney tur. Vi kan næsten ikke vente.
Først skal vi lige til den årlige sommerfest i "Børneren". En hyggelig dag med noget godt at spise og glade børn.
Projektet på 1 sal skrider støt og roligt fremad. For tiden er det vægge og lofter i Maltes værelse og soveværelset der er under opbygning.
Foreløbig er der forsvundet 30 gipsplader og 3 paller isolering, så noget er der sket.
Malte har fået en traktor til indendørs brug og tilbringer nu, en stor del af tiden på traktoren.
Rebekka har lavet et kunstv�rk som g�r det sv�rt at skulle ovemale v�ggen.
Et kig ind i Maltes v�relse som nu "kun" mangler malearbejde og gulvafslibning
Den nye udsigt fra trappen

Wednesday, May 18, 2005

Flere vinduer = Mere lys.

Tirsdag d. 17 maj fik vi endelig besøg af tømrerne. Efter en lang dags arbejde fik vi 3 nye ovenlysvinduer sat i taget. Vi mangler stadig et mere På Rebekkas kommende værelse, men vinduet med redningsåbning(lovpligtigt) var i restordre. Dette bliver først isat om 3-4 uger.

Det er helt utroligt som det giver af lys på førstesalen og især det, der sidder over trappen, giver et smukt lysindfald og udsigt til de store egetræer nede ved søen.
Eneste minus er den dags oprydningsarbejde der venter.
Rebekka syntes det var rigtigt sjovt at gå oppe og "kontrollere" om håndværkerne gjorde deres arbejde ordentligt.
En tømrer i støv og larm. Tagstenene er ved at skæres til.
Hov, der er et hul i vores tag!
Til venstre kan skimtes det ene af de 4 nye vinduer som
jeg isatte forrige weekend.

Monday, May 09, 2005

Forlænget weekend

Det er mandag efter 4 dages miniferie i forbindelse med kristi himmelfartsdag.
Det betød store fremskridt på forskellige fronter.
Fredag fik vi passet Malte og Rebekka hos deres Mormor&morfar så vi kunne få kørt de sidste bunker af byggeaffald væk.
3 store læs plus et søm i min fod senere lignede forhaven sig selv efter lang tids byggerod. Og vi var godt trætte.
Projektet på 1 sal kom også videre og de første par gipsplader kom på væggen.
Søndag kørte vi på Kvickly´s parkeringsplads, med det formål at lære Rebekka at cykle og Rikke at køre på In-liners(rulleskøjter).
Rebekka har haft et par styrt på cyklen sidste år, så vi har haft svært ved at overbevise hende om at hun kunne lære det. Men allerede på første tur slap jeg grebet og hun cyklede selv. Stor succes!
Rikke kom også godt afsted på sine in-liners sponsoreret af mor Inge, men der går nok lige et par uger inden hun kaster sig ud i forskellige "tricks".
Og så var det jo "Mor´s dag" søndag og Rebekka og Malte havde husket blomster til mor.

Et snapshot fra teatret på Egevangs Allé. Posted by Hello

Rebekka viser sin dukke, hvor langt hendes far er kommet på 1 sal. "Der går vist et par dage, inden vi kan sove heroppe" Posted by Hello

På 1 sal er den første kvist næsten færdig. Posted by Hello

Wednesday, April 27, 2005

April update

Så er april ved at rinde ud og majs varme ligger og venter.
Rebekka syntes tiden går lidt langsomt, da vi har bestilt et 5 dages ophold i Disneyland Paris d. 21 juni.
Nu spørger hun kun hver anden dag hvor mange dage der er til hun skal ned og hilse på Fedtmule, Mickey og alle prinsesserne. Vi har jævnligt en diskussion om hvem der er vores yndling. Jeg siger Pocahontas, men hun mener nu at Ariel og tornerose er favoritterne.

Malte er på toppen og ordforrådet i stærk vækst. Nu er der ligefrem tale om sætninger på 2-3 ord. Det betyder så også at vi nu må finde os i "Flyt dig!" og Ti stille!"

Rikke styrer den daglige husholdning med hård hånd mens jeg sørger for fremdrift i vores projekt 1. sal. Forårets komme har dog betydet at havearbejdet har trukket lidt tid.
På 1. sal er alle vægge og lofter nu revet ned og kørt væk. Halvdelen af taget er understrøget påny og isolering er opsat. I skunken er kobberrørerne ved at blive trukket og el-installationen er igangsat.
Samtidig med den praktiske udførelse, skal vi også have hevet de rigtige priser hjem på de hundredevis af komponenter der indgår i projektet.
Det har overrasket mig hvor meget tid der går med dette. I denne uge er der kommet materialer til det meste af soveværelserne og vinduer til kvistene kommer om 2 dage. Jeg har været nødt til at melde fra til en familiefest i Jylland, men man må prioritere. En weekend fulltime på 1 sal betyder en fremdrift som 2 ugers arbejde med de daglige pligter ved siden af.


Allan

Monday, March 21, 2005

Our family and the "Yellow House project"

To our english reader/viewers.
Welcome to our weblog. We will try to update the log as often as possible.

The content will mainly be about our children and the "killer project" of renovating the Yellow House.

Friday, March 18, 2005


"Det Gule Hus" "Sorø´s Perle"  Posted by Hello

Thursday, March 17, 2005


Vores søde datter Rebekka med hendes bedste veninde og kusine Freja. Posted by Hello

Vores kat....5 kg siden. Posted by Hello

Efter morgenmaden Posted by Hello

Han er nu dejlig Posted by Hello

Velkommen til

Hej

Vi har nu oprettet denne WebLog, så familie og venner kan følge lidt med i vores dagligdag, som er meget hektisk for tiden. Ikke mindst pga. vores store projekt...., Huset på Egevangs Allé.
I år er vi nået til 1 sal som skal totalrenoveres. I slutningen af Januar måned lød startskuddet på nedrivningen af alt indvendigt. Vægge, lofter, el, varme, vand osv osv.
Ganske hurtigt nåede vi langt, hvilket betød at vi frøs bravt da sneen og kulden kom i februar og marts. Det har kostet nogle sygedage og sikkert også nogle hundreder af kubikmeter naturgas.
I sidste uge bestilte vi vinduer til kvistene og i påsken håber jeg at jeg kan rive den store skråvæg over trappen ned. Rikke og børnene skal til påskefrokost hos min søster i Ry, så der er dømt støv og larm i påsken.

Allan